”At lære at læse bør være en menneskeret”
De fleste voksne betragter læsning som en selvfølge. De husker ikke hvordan de selv lærte at læse, for det skete ligesom bare. Medmindre de havde læsevanskeligheder, for så har det sikkert fået afgørende konsekvenser for deres skolegang og karriere, og måske har det endda udfordret deres selvværd. Men det at lære at læse skal tages alvorligt af de voksne, for ingen børn kommer sovende ind i skriftsproget. Der ligger et stort stykke arbejde i at mestre alle bogstavtegnene og bruge deres lyde til at læse med. I starten må man knække hvert eneste ord som en rebus. Gennem træning vokser en mere umiddelbar genkendelse frem, og til sidst læser man ligesom voksne ved at genkende ordene på brøkdele af sekunder, let og ubesværet. Men for alle børn er et stort arbejde at nå dertil, og for eleverne med de dårligste forudsætninger, fx dem der er disponeret for ordblindhed, er det et slid.
Jeg er derfor ikke begejstret for udtrykket “at knække læsekoden”. Det yder ikke eleverne retfærdighed, i og med at det antyder at læsefærdigheder kommer som en åbenbaring, snarere end af en stabil og længerevarende indsats. Sådan et udtryk kan også gøre mange voksne utålmodige og få dem til at sætte elever til at læse på et utilstrækkeligt grundlag.
I dag har vi stor viden om hvordan læsevanskeligheder forebygges, men alligevel når mange elever at udvikle ordblindhed eller andre typer læsevanskeligheder. Mange tror at eleverne allerede er ordblinde ved ankomsten i skolen, men faktisk tager det 3-4 år at udvikle en massiv ordblindhed. Der er rigtignok forskel på hvor gode forudsætninger eleverne har for at lære skriftsproget, men de svageste ankommer altså med risiko for ordblindhed, og det er ikke en naturlov at de skal udvikle ordblindhed, ligesom så mange andre forhold man kan være disponeret for, men ikke nødvendigvis kommer til at lide af.
Jeg arbejder derfor for at rette mere opmærksomhed på de forebyggende indsatser, så vi kan vende skuden og lægge energien i at få alle med fra starten. Og for de allersværeste tilfælde kan vi i det mindste afbøde vanskelighederne væsentligt.
Og fik jeg nævnt at det mest effektive redskab til at bryde den sociale arv, er gode læsefærdigheder?
Pernille Frost
Lærebogsforfatter og læsekonsulent
Pernille Jermiin Frost
Frændevej 8, 1. sal
2870 Dyssegård
Mobil 61 68 24 40
CVR 37 57 48 72
“Min vigtigste opgave er at møde lærerne i deres virkelighed og skabe forandring sammen med dem”
Jeg skriver lærebøger og afholder kurser og kortere oplæg. I disse år rejser jeg landet tyndt og hjælper skoler i gang med læsesporet i materialet Molevitten. Der er rigtig gode resultater med at få alle elever sikkert i gang og forebygge læsevanskeligheder.Jeg er desuden aktiv i styrelsen for de faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening.
Konsulent i dansk og læsning
Juni 2013 – nu
Opgaver inden for hele danskfaget med speciale i læsning
Lektor
Professionshøjskolen Metropol
Sep 1998 – maj 2013 (14 år 9 mdr)
Underviser i danskfaget og på læsevejlederuddannelsen
Informationsmedarbejder
Sep. 1996 – maj 1998 (1 år 9 mdr)
Rådgivning om dansk sprog og sprogbrug
April 2022 – nu
Dansk Forfatterforening
Siden generalforsamlingen i 2022 har jeg siddet i styrelsen for den faglitterære gruppe i Forfatterforeningen. Her har jeg tillidsposterne nordisk koordinator og bogholder.
September 2020 – april 2023
Tovholder for Lilleskolernes Læsevejledernetværk
Sammenslutningen af Danske lilleskoler har oprettet to landsdækkende netværksgrupper (ØST og VEST) for læsevejledere som mødes 3-4 gange om året om aktuelle udfordringer og problemstillinger i læsning. Jeg har været tovholder og konsulent for disse netværk i 3 år, og herfra har jeg god indsigt i læsevejledernes daglige udfordringer og behov.
September 2018 – juni 2020
Afprøvning af nyt materiale på Skolen på Nyelandsvej
Sammen med 5 erfarne undervisere i børnehaveklasserne på Skolen på Nyelandsvej afprøvede jeg gennem 2 år det materiale til 0. klasse som siden blev udgivet som Molevittens Læsespor (Alinea 2020-2024). Vi evaluerede løbende effekten af undervisningens forskellige elementer, indtil materialet havde en form og et omfang der fik alle elever frem til et funktionelt bogstavkendskab – som minimum, mens et flertal af eleverne nåede at starte selvstændig læsning på et sikkert grundlag inden de forlod 0. klasse.
September 2015 – juni 2018
Begynderlæsning ved Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg
I første klasse følger læsningen på andet år et program der sikrer at eleverne opnår en sikker og mest muligt automatiseret afkodning i løbet af første klasse. Programmet involverer i starten af første klasse en individuel screening, der skal afdække om eleverne har et funktionelt bogstavkendskab. Elever der ikke er klar til selvstændig læsning, får et 30-dages kursus som afvikles med forældreressourcer.
August 2014 – juni 2016
Årsplaner på Sankt Annæ Skole, Amager
Lærerne ønskede at samarbejde om sammenhængende årsplaner, De blev præsenteret for en rammestruktur der kunne rumme det store danskfag, og herigennem kunne de overskue at udvikle fælles årsplaner med progression fra 1.til 5. klasse. I dag finpudser vi stadig planerne, men lærerne har fået et fælles arbejdssprog at gøre det i. Vi har løftet overliggeren og når længere i faget, samtidig med at vi differentierer bedre. Eleverne har desuden fået et overblik over hvad danskfaget er og kan.
Københavns Universitet
Cand.mag., Dansk Sprog og Litteratur
1990-1998
Vallensbæk Gymnasium
Nysproglig student
1975-1978
(2024)
Frost, P.: Om at bruge mund, i Mål & Mæle 1, 2024 læs her
(2019)
Frost, P. og Johansen, A.: 7 hensyn til begynderlæseren, i Læsepædagogen 1/2019
(2017)
Christiansen, T. og Frost, P: Undervisning i ord, begreber og ordbøger, i Læsepædagogen 4/2017
(2001)
Frost, P: Om ordet café, i Ord til Arne Hamburger, Dansk Sprognævns Skrifter 31, 2001, red. Henrik Galberg Jacobsen og Jørgen Schack
(1998) Halvfemsernes sprogstrid – om politisk korrekthed, i Nyt fra Sprognævnet 1998/3 september https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/?category=19
(1997)
Politisk korrekthed i sproget – en moderat nyhed, i Mål & Mæle 4, 20. årgang, december 1997
https://www.målogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_20/MoM20_4.pdf#page=11
Udgivelser
2022
Sprogøret 3 og Sprogøret 4
Dansklærerforeningens Forlag (2022)
2020
Molevittens Læsespor til 0.,1. og 2. klasse
Forlaget Alinea (udkommet fra 2020-2023)
2019
Sikker læsestart. Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering.
Akademisk Forlag (2019)
2008
Mediedidaktik i dansk
Redigeret af Kenneth Reinecke Hansen, Pernille Jermiin Frost og Jan Fogt,
Frederiksberg Seminariums Skriftserie (2008)
Antologi
1997
En strid om ord. Det politiske korrekte sprog.
Forlaget Fremad (1997)
https://www.saxo.com/dk/en-strid-om-ord_pernille-j-frost_haeftet_9788755720602
KONTAKT
Pernille Frost
Lærebogsforfatter og læsekonsulent
Pernille Jermiin Frost
Frændevej 8, 1. sal
2870 Dyssegård
Mobil 61 68 24 40
CVR 37 57 48 72