Gentagen læsning er en effektiv metode til at nå frem til forståelse i overgangsfasen hvor eleven endnu ikke læser automatiseret. Og samtidig forkorter den gentagne læsning denne besværlige fase, ved at fremskynde automatiseringen. Alle elever får udbytte af gentaget læsning, men de svageste udvikler sig mest.
Et problem
Elever med et funktionelt bogstavkendskab kan bruge det til at læse selvstændigt med – dog kun i hensynsfulde læsebøger, som fra starten er så lydrette som muligt. Udfordringen for de helt nye læsere, er at de i begyndelsen skal bruge energi og ofte flere forsøg på at afkode og genkende hvert enkelt ord. Det giver en langsom og afbrudt læsning, hvor det ikke er muligt for hukommelsen at holde sammen på det læste, og det vil sige at det bliver svært – hvis ikke umuligt – at forstå det læste. Og her er det er ikke en god løsning at eleven på forhånd har hørt og kender teksten, for så bruger eleven energien på at huske og gætte, i stedet for lave det vigtige bogstav-lyd-arbejde som skal få læsningen til at udvikle sig mod automatiseret afkodning.
En løsning
Men gentagen læsning er særdeles virkningsfuld metode i denne overgangsfase. Den mest simple form for gentaget læsning, er den hvor eleven bruger sin læsetræningstid til at læse samme nye tekststykke højt 3 gange, i stedet for at læse udelukkende ny tekst. Eleven læser altså så meget der kan læses i fx 5-10 minutter, og så genlæses dette tekststykke 2 gange mere. Ved genlæsning hæves både sikkerheden og hastigheden, og hvis tekstniveauet passer til eleven, så bliver 3. gennemlæsning tilpas flydende til at eleven kan forstå det læste. Det er vigtigt at eleven har sin stemme til rådighed for den besværlige afkodning, og for ikke at fare vild mellem ordene, skal fingeren bruges som markør ved det sted man er nået til.
Når eleverne læser gentaget, kan de altså både afkode og forstå en ukendt tekst som er sværere end de ellers ville kunne klare, og denne virkning gælder alle elever uanset deres niveau.
Langsigtet virkning
Den gentagne læsning virker altså på kort sigt på den aktuelle tekst. Men samtidig kan eleverne på lidt længere sigt høste fremskridt i sikkerhed, hastighed og forståelse. Det første metoden virker på, er elevernes sikkerhed – dvs. præcision – i afkodningen. Den vokser langsomt fra måned til måned til et højere udgangspunkt. Og her taler vi om en meget væsentlig faktor i elevernes udvikling. De skal nemlig kunne afkode med præcision for at kunne automatisere, dvs. tilskrive bogstaverne de rigtige lyde, smelte lydene sammen i læseretningen og finde det rigtige ord i deres mundtlige ordforråd. Et dansk studie har vist at de skal ramme rigtigt mindst 7 ud af 10 gange, før deres afkodning begynder at udvikle sig. (Juul m.fl.. 2014) Og med gentaget læsning er det erfaringen at eleverne bliver overordentligt sikre, de fleste mellem 98 og 100 %. Når sikkerheden er høj, virker den gentagne læsning på hastigheden, og når hastigheden er høj, hjælper metoden på forståelsen. Metoden har relativt stor virkning på sikkerheden, den virker i middel grad på hastigheden og i mindst, men dog mærkbart på forståelsen.
Forklar eleverne meningen med det hele
Som det gælder for alt hvad man sætter eleverne i gang med, så har de krav på at forstå hvad meningen er. Vi læser gentaget for at det skal blive lettere at læse. Når vi læser 3 gange, så bliver den 3. gang flydende, og så kan man bedre forstå det man læser. Men de skal ikke blive ved med at læse gentaget, for en dag bliver det sådan at de bare kan kigge på ordene, og så ved de allerede hvad der står. Ofte glemmer læreren at fortælle eleverne den væsentlige detalje at det bliver meget lettere at læse i løbet af 1. klasse når man træner og læser gentaget. Læsetræningen kan med fordel gennemføres hjemme. Læs mere om dette i blogindlægget ”Læsetræning hjemme eller i skolen?”. I Molevittens læsespor er der forslag til nogle metaforer om læsningens stadier som man kan præsentere eleverne for.
Differentiering med metoden
Af litteraturen om gentaget læsning fremgår det, at det er de svageste læsere der får mest ud af metoden. I skemaet herunder kan man hvordan udbyttet af metoden på langt sigt afhænger af hvor eleverne er i deres læseudvikling når de går i gang med at læse gentaget.
Som det fremgår, kan de svageste afkodere høste mest af metoden, og virkningen er så god at afstanden mellem de svage og de stærke læsere i klassen mindskes mærkbart.
Men da alle elever får noget ud af denne metode på kort sigt, i og med at de kan afkode og forstå en lidt sværere tekst end de ellers ville kunne, kan man med sindsro sætte alle elever i gang med gentaget læsning i starten af 1. klasse. Når alle er klar til en læsebog og deres niveau er fundet, kan man give en fælles introduktion i klassen og en folder med forklaring til forældrene (findes i Frostboksen.dk). De mest fremskredne læsere får mindst ud af det, og de kan stoppe igen efter nogen tid, men de har i det mindste oplevet en metode som kan hjælpe dem når de støder på en svær tekst.
Når eleven bliver utilfreds
Selvom man fortæller eleverne om meningen med at læse gentaget, så er der elever som bliver trætte af det. Tjek altid først om læsebogens niveau passer. Utilfredsheden kan både skyldes et for svært og et for let niveau. Er afkodningen meget sikker (dvs. tæt på 100 %), kan man roligt trappe ned til 2 eller bare 1 gennemlæsning. Hvis eleven afkoder med en lavere sikkerhed, så er der stadig et udviklingspotentiale i sikkerhed – som bagefter ville skubbe på automatiseringen. Men det skal naturligvis afvejes mod elevens utilfredshed.
Eventuelt kan man gøre begge dele: Så har man to læsebøger i gang, og den ene er let nok til at eleven kan læse den flydende i 1. gennemlæsning. Den anden læsebog passer til at læsningen bliver flydende i 3. gennemlæsning. Den sidste form for læsetræning vil være mest udviklende, og så må man aftale med elev og forældre hvornår eleven læser hvad. Som tommelfingerregel kan man sige at elever under automatisering bør læse gentaget. Og når en ordlæseprøve viser lav sikkerhed – uanset på hvilket klassetrin – er den gentagne læsning altid midlet til at hæve sikkerheden.
Et eksempel
En elev har ikke styr på bogstaverne og er heller ikke sikker i læseretningen i starten af 2. klasse. Hendes læsning er derfor præget af vilde gæt fra forlyd og udlyd, og ofte med afsæt i forkert opfattede bogstaver. Hendes far har også haft svært ved at lære at læse og betragter sig som ordblind. Hun gennemfører en måneds bogstavkursus hjemme, og herefter instrueres hun i at læse gentaget. Efter knap en måneds gentaget læsning, læser hun indledningen på historien om Haren og Skildpadden, og for at tydeliggøre hvor meget den gentagne læsning betyder, læser hun i dette forsøg uden assistance. Normalt ville den der læste med hende indimellem have stoppet hende og bedt hende se nærmere på nogle af bogstaverne, fx når hun gætter spurgte hvor der står så.
Hendes læsning består efter bogstavkurset overvejende af langsom og grundig lydering. Enkelte korte ord tror hun sig sikker på og læser dem umiddelbart, men forkert. I teksten herunder ses hendes første gennemlæsning. Med rødt er de fejllæste ord markeret; med grønt står de ord hun lyderer sig gennem med succes, og med sort de ord hun læser umiddelbart og tilsyneladende automatiseret.
Der i 3. linje lyderes ”d-e-” og så gætter hun på den, mens hun i samme linje læser der umiddelbart. Her virker det dog som om hun forstår teksten tilpas godt til at gætte rigtigt på der som det følgende ord.
Udvikling gennem de 3 læsninger
I skemaet herunder ses udviklingen tydeligt. Det er typisk at 2. gennemlæsning retter mest på sikkerheden, og at 3. gennemlæsning hæver hastigheden.
Selvom nogle af de ord eleven læser umiddelbart i 1. gennemlæsning, kan være heldige gæt, giver denne andel et indtryk af hendes grad af automatisering. De ord der læses umiddelbart i 3. gennemlæsning, er ikke allerede automatiserede, men de næste gange hun møder dem, vil genkendelsen gå både lettere og hurtigere. Og på denne måde fremskynder den gentagne læsning automatiseringen,
I februar måned læser eleven uden assistance en tekst med samme sværhedsgrad som Haren og Skildpadden med 100 % sikkerhed i første gennemlæsning. Samtidig læser hun med normal støtte en lidt sværere tekst med en sikkerhed på 96 % i første gennemlæsning. Hun har da en automatiseret læsning af følgende ord fra den sværeste tekst: hun, kom, til, at, tænke, på, sin, fik, derfor, sagde, højt, jeg, ønsker, mig, en, dejlig, pølse, og, så, lå, der, en, bordet, nu, næsten, ikke, sit, pølsen, men, den, var, nok, kunne, vente, med, vise, lille, mand, hjem, blev, han, glad, da, hørte, de, fået, tre, ønsker, igen. Andelen af ord hun i eksemplerne læser automatiseret, er på et halvt år steget fra 42 % til 76 %.
Litteratur:
Juul, H., Poulsen, M. & Elbro, C. (2014). Separating speed from accuracy in beginning reading development. Journal of Educational Psychology, 106(4), 1096-1106.
Stahl, S. A. & Heubach, K. M. (2005). Fluency-oriented Reading Instruction. Journal of Literacy Research, 37:1, 25-60
National Reading Panel (2000). Teaching Children to Read. An Evidence-based Assessment of the Scientific Research Literature on Reading and its Implications for Reading Instruction. Washington, D.C.: The National Institute of Child Health and Human Development (http://www.nichd.nih.gov/publications/nrp/smallbook.htm) , kapitel 3 om “Fluency”.