I de fleste 0.-klasser sidder der lige nu en gruppe elever som ikke er blevet sikre i bogstaverne efter årets undervisning, selvom bogstaver og lyde har været i fokus. Usikkerheden er måske konstateret ved en Risikotest for Ordblindhed, eller ved en mere simpel bogstavscreening, og nu er spørgsmålet: Hvor går grænsen for hvad man skal reagere på, og ikke mindst – hvad kan man gøre ved usikkerheden her og nu?
Hvad er problemet?
Den tidlige faktor som bedst kan forudsige elevers læseudvikling, er bogstavkendskab. Og det skyldes at man skal kende bogstaverne godt for at bruge dem til at læse med. Sammenhængen er kausal, og så simpelt er det! Elever med et usikkert bogstavkendskab, kan derfor ikke bruge det til at afkode med. Sætter man dem alligevel til at læse, er de tvunget til at kompensere, og det gør de fx ved at gætte fra forlyd og ydre ledetråde (fx billeder), ligesom de digter ud fra sammenhængen. Men den form for læsning kan kun foregå på meget simple tekster og med et meget usikkert resultat, og det får den konsekvens at eleverne ikke når op på en sikkerhed som udvikler deres afkodning. For at begynde at automatisere, skal de nemlig afkode med mindst 70 % sikkerhed. Og med et usikkert bogstavkendskab går sikkerheden snarere nedad efterhånden som teksterne bliver sværere, og det eneste som automatiseres, er de uhensigtsmæssige strategier. Sådan starter mange læsevanskeligheder, men det er faktisk muligt at styrke bogstavkendskabet inden det går galt – og med meget simple midler: En individuel bogstavscreening på 5 minutter, og et bogstavkursus som i de fleste tilfælde kan gennemføres af elev og forældre hjemme.
Hvornår og med hvilke midler kan bogstavkendskabet vurderes?
Det er blevet obligatorisk at undersøge bogstavkendskabet senest i 1. klasse ved tegn på læsevanskeligheder, men det anbefales at gøre det allerede ved udgangen af 0. klasse. Og det er klogt, for når elever først ”viser tegn på specifikke læsevanskeligheder”, så har man allerede forpasset chancen for helt at forebygge problemerne.
- Risikotest for ordblindhed kan bruges af fagpersoner med viden om læsning og læsevanskeligheder samt erfaring med testning i børnehaveklassen og 1. klasse.
- Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal af skolens leder tilbydes Risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, besøgt 25.5.2024 https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/specialundervisning/ordblinderisikotesten
Ved udgangen af 0. klasse, kan man altså bruge den officielle Risikotest for Ordblindhed, men testen skal, som det fremgår, gennemføres af en fagperson med testerfaring. Fordelen ved at bruge bogstavscreeningen, er at den let kan gennemføres af læreren i slutningen af 0. klasse.
Bogstavscreeningen gennemføres individuelt med et enkelt ark, og den tager cirka 5 minutter. Man siger fx til eleven: ”Jeg vil gerne se hvor mange bogstaver du let kan genkende nu, så du må gerne pege på dem og sige dem så hurtigt du kan. Start her”. Lad eleven starte i øverste linje og gå fra venstre mod højre. Man iagttager hvad eleven benævner prompte, og sætter en streg under bogstaver hvor der tøves længe, eller hvor eleven ikke husker bogstavet. Over for eleven anerkender man bagefter at ”dét var mange bogstaver!” – uanset resultatet. Og hvis der er streger, kan man sige: ”Nu mangler du bare at kende de sidste, før du kan læse helt selv, og jeg ved lige hvordan vi skal gøre. Du får et kursus der hedder ”De 24 nøgler” – og så er du klar!!
Når eleverne starter i 1. klasse, bør læreren foretage endnu en bogstavscreening, inden man går videre og finder elevens mest hensigtsmæssige læseniveau. Dels kan være kommet nye elever efter sommerferien, og dels kan nogle elever have glemt bogstaver i ferien. Så for at ingen elever går under radaren, er det klogt at screene bogstavkendskabet igen, og om nødvendigt give eleven et bogstavkursus. Og så er det også nyttigt for læreren at få et indtryk af elevernes spredning gennem screeningen.
Hvad skal man reagere på? – ifølge Risikotest for Ordblindhed
Når man tester med Risikotest for ordblindhed, anbefales det at man betragter elever som genkender færre end 20 store bogstaver, eller færre end 20 små bogstaver ved udgangen af 0. klasse, som værende i risiko for ordblindhed, og det angives at det statistisk set passer på 80 % af de elever som testen finder.
Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler herefter at man følger disse elever nøje og supplerer risikotesten med andre resultater, og at man om nødvendigt tilbyder disse elever en forebyggende indsats – helst intensivt og i små grupper.
Og det er helt givet at disse elever har brug for et ekstra tilbud, men når det skal tilbydes af skolen, kan udfordringen være at ressourcerne ikke er tilstrækkelige til at alle får et intensivt tilbud. Eleven kan let komme i en venteposition på halve og hele år, og indsatsen bliver måske ikke tilstrækkeligt intensiv hvis mange elever skal hjælpes.
Hvad skal man reagere på? – ifølge Linnea Ehri
Det er ikke en del af risikotesten at lægge mærke til hvor hurtigt eleven kan mobilisere bogstavgenkendelsen. Men det gør en kæmpe forskel for den tidlige afkodning om genkendelsen er hurtig og sikker, eller om den er tøvende og måske endda kræver at eleven siger abc-remsen for sig selv for at huske.
En anden tilgang til resultaterne er derfor at reagere på alle former for usikkerhed, både tøven og manglende benævnelse af bogstaverne – uanset hvilken størrelsesorden usikkerheden har. For hvis midlet mod usikkerheden nemlig er et selvdifferentierende bogstavkursus som ”De 24 nøgler”, så ”lukkes” de individuelle huller i elevens bogstavkendskab, sådan at alle elever kan starte den selvstændige læsning med et ”funktionelt bogstavkendskab” – sådan som læseforskeren Linnea Ehri anbefaler det. Kurset kan sættes i gang i maj/juni eller løbe i skoleferien, og det afsluttes når eleven i 3 dage i træk har været sikker i benævnelsen af alle de 24 vigtigste bogstaver. Det tager typisk mellem 2 og 5 uger med daglig træning hjemme.
Her reagerer man altså på al usikkerhed – selv når den kun gælder få bogstaver, for i så fald er kurset meget hurtigt gennemført. I den anden ende af skalaen befinder sig elever som uden kurset meget hurtigt ville udvikle problemer og miste modet på læsningen. Som lærer har man ofte medlidenhed med de elever som kæmper mest, men det må ikke få én til at acceptere mere usikkerhed fra de svageste elever. For bogstavkendskabet er så fundamentalt og nødvendigt et redskab til at tilegne sig læsefærdigheder med, at det går ekstra hårdt ud over svage elever, når de ikke mestrer bogstaverne funktionelt. Man skal altså faktisk tænke lige modsat og tilstræbe at de svageste begynder at læse med det største overskud i bogstavkendskabet!
Hvordan virker bogstavkurset?
Bogstavkurset består af to enkle øvelser à ti minutter, plus en registrering af dagens sikre bogstaver. Første øvelse består i at benævne bogstaver på legetøj, æsker, bøger mv, og anden øvelse består i at lave syntese med de sikre af de 24 udklippede bogstavbrikker. Bogstavkurset støtter først og fremmest hukommelsen for bogstavtegnene, sådan at der banes mere effektive hukommelsesveje der gør det nemmere at mobilisere bogstavnavnet. Derfor kan kurset ikke erstatte undervisning i bogstaver og lyde, men er beregnet til at supplere i overgangen mellem 0. og 1. klasse. Kurset vedligeholder også elevens evne til at smelte to bogstavers lyde sammen, og det løser samtidig et overset problem, nemlig at læseretningen ofte er usikker. Efter kurset har eleven fået træning i at følge læseretningen, ofre alle bogstaver opmærksomhed og ikke springe bogstaver over. Effekten af bogstavkurset er bemærkelsesværdig, for antallet af elever med afkodningsproblemer reduceres betragteligt, og gruppen af usikre læsere forsvinder helt med denne simple og omkostningsneutrale indsats. Her er en melding fra Louise Vejby Saggau, som er læsevejleder på Skolen på Grundtvigsvej, og som har brugt bogstavkurset med forebyggende virkning:
10 elever i 1. klasse med utilstrækkeligt bogstavkendskab har i august-september fået et ekstra bogstavkursus. De 9 har gennemført kurset ”De 24 nøgler” med forældrene hjemme, og 1 har gennemført med læsevejlederen på skolen. Kurset har taget mellem 3 og 6 uger med 30 minutters daglig træning (længst for en elev som fra starten kun genkendte en håndfuld bogstaver). Den selvstændige læsning startede da bogstavkendskabet var sikkert, og i starten brugtes ”tapping” som støtte i afkodningen.
Status ultimo september: Alle elever i ”stabilisering” i Hogrefes Ordlæseprøve 1, med meget høj rigtighedsprocent. Alle læser selvstændigt og har både motivation og selvtillid intakt.
Bogstavkursets begrænsninger
Der er som bekendt flere lag af problemer indbygget i afkodningsvanskeligheder, og der er derfor også grader af afkodningsvanskeligheder. De seneste 6 års erfaringer viser at 1-2 % af de elever der sættes i gang med bogstavkurset, har så store vanskeligheder at kurset ikke løser problemerne. Det viser sig ved at der er en vis fremgang, men at fremgangen stagnerer på et tidspunkt. Og det virker som om bogstaver der var sikre den ene dag, bliver usikre den næste dag. Til forældrene skal man derfor indskærpe at der skal være daglig fremgang, at det skal foregå i en god stemning og uden modstand fra eleven. Hvis udviklingen stagnerer, eller hvis øvelserne stresser eleven, skal de afbryde kurset og lade skolen overtage. Det kan være tegn på større problemer, og så bliver det en læsevejlederopgave at prioritere og dosere øvelserne, sådan at eleven garanteres en daglig succes uden at udmattes, og samtidig sikres fremgang i læsefærdigheder.
Derudover må man regne med at der kan være hjem der ikke kan løfte opgaven, men det er færre end man umiddelbart tror. Det kan være en ide at indkalde alle forældre til elever der skal have bogstavkursus til en fælles orientering og instruktion, og det kan så foregå i juni eller i skoleferien.
Hvor får man fat i bogstavkurset?
Bogstavkurset ligger frit tilgængeligt i frostboksen.dk – og det består af disse 3 ark:
registrant med nøgler, bogstavplanche og instruktion
Litteratur
Ehri, L.C. (1999). Phases of development in learning to read words. I: J. Oakhill & R. Beard (red.), Reading Development and the Teaching of Reading. A Psychological Perspective (s. 79-108). Oxford: Blackwell.
Børne- og Undervisningsministeriet (2022). Vejledning til Risikotest for ordblindhed. Identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder. København: www.uvm.dk
Frost, P. (2019). Sikker Læsestart. Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering. København: Akademisk Forlag