I Molevittens læsespor anbefales det at inddrage hjemmene i læsetræningen, sådan at hovedparten af læsetræningen for de fleste elever foregår hjemme. På skolen kan der så etableres læsetræning for en overkommelig gruppe. 

Med en målrettet indsats kan få rigtig mange hjem til at løfte opgaven. I den bedste af alle verdener – hvor alle hjem i en klasse med 25 elever får træningen op at stå, svarer ressourcen som hjemmene bidrager med, til godt 4.500 timer årligt – svarende til 6 fuldtidslærerstillinger ekstra i hver klasse. Og selvom det naturligvis ikke er realistisk at alle hjem læser alle dage, kan regnestykket vise hvor mange ressourcer der ligger i at få hjemmene mest muligt involveret i opgaven. I denne artikel kan du læse om

• hvordan der kan arbejdes med elevernes læsevaner hjemme
• hvordan der kan suppleres med læsetræning i skolen

Svaret er både–og!
Det er naturligvis ikke et spørgsmål om enten-eller om der skal læsetrænes hjemme eller i skolen, for på alle skoler må begge dele organiseres. Og der er givetvis forskel på hvor langt man kan nå med at involvere hjemmene i forskellige skoledistrikter. Nogle steder kan man få nærmest alle hjem med på at læse hjemme, og andre steder er det snarere omkring halvdelen. Men selv halvdelen betyder noget, og derfor bør indsatsen gøres.

Først skal vi skelne mellem den rene læsetræning med det formål at automatisere afkodningen, og så den mere specialiserede støtteundervisning til de læseudfordrede elever. Læsetræning mod automatisering forudsætter at alt er på plads: eleven har et funktionelt bogstavkendskab og bruger effektive lydstrategier til at afkode med – og man har fundet det niveau i læsebog som passer til eleven. Nu trænger eleven til at læsetræne gentaget på ukendt tekst med en forsigtigt stigende sværhedsgrad i teksterne. Det er denne opgave vi beder hjemmene om at facilitere.

I hjemmene kan der etableres en rolig og mandsopdækket halv times læsetræning, hvor eleven kan bruge sin stemme til læsningen, uden at forstyrre andre. Den samme kvalitet kan være svær at etablere i skolen. En halv times læsetid med voksenstøtte kan ikke organiseres til en hel klasse uden en hel håndfuld ekstra lærere i klassen, og derfor griber skolerne ofte til daglige læsebånd og læsestunder, hvor 25 elever læser samtidig med en enkelt lærer til en hel klasse. I sådanne situationer tvinges eleverne ofte til at undertrykke stemmen som kunne have hjulpet dem med læsningen. Men værre er det, at mange elever kan sidde med usikre strategier eller tekster som ikke passer til dem, fordi det let går under radaren i denne situation.

Når det gælder kvantiteten, så kan man heller ikke tilnærmelsesvis nå op på den mængde træning som læsning hjemme kan give. Hjemme har man i princippet 365 dage årligt at læse i, men i skolen har vi maksimalt 40 uger a 5 dage, dvs. 200 undervisningsdage til rådighed. Men når det for nogle af hjemmene ikke kan lykkes at etablere læsetræning hjemme, må der selvfølgelig læsetrænes i skolen, for at også disse elever får en mulighed for at udvikle sig. Man må dog forberede sig på at elevens udvikling vil gå langsommere, simpelthen fordi der ikke er lige så mange dage til rådighed.

Hvordan får man hjemmene til at medvirke til læsetræningen?
Mange lærere føler at de har prøvet at involvere hjemmene – uden den store virkning. Men det gør en forskel at man fra skolens side kraftigt understøtter at hjemmene over tid får opbygget gode rutiner, og at der sigtes mod at eleverne i løbet af året selv tager ejerskab til deres læsevaner.

Elevens læsetræning bliver mest stabil hvis der arbejdes eksplicit med læsevanerne over for både elever og forældre. Det skal stilladseres tydeligt af lærerne, og det skal helst bakkes op og italesættes af skoleledelsen at læsning er en fælles opgave: Det er skolens opgave at gøre eleverne klar til den selvstændige læsning, og det er også en faglig opgave at finde det niveau eleven skal læse på, så forældrene skal ikke selv finde læsetekster. Forældrenes rolle kan præsenteres på forældremøder, hvor man fx viser den korte video som demonstrerer hvordan forældrene bedst støtter deres børns læsetræning, og som er tilgængelig på Molevittens website.

Et uundværligt redskab når der skal opbygges stabile vaner, er en lille registrant eller en anden form for logbog som eleven selv fører, og som afleveres efter aftale, fx en gang om måneden. Her er nogle tips:

• Regn med at det tager 1-2 måneder at opbygge en vane
• Forklar eleverne hvad det hele går ud på
• Lav aftaler med eleverne om hvordan det skal foregå
• Bed forældrene om at finde et nogenlunde fast tidspunkt 
• Det kan også være et familiemedlem, eller en ældre bror eller søster man læser for
• Eleven skal selv føre læsekortet (eller logbogen)
• Fortæl forældrene at der ikke må være dårlig stemning
• Hvis eleven ikke vil læse, sættes en streg ved den pågældende dag
• Men 5 minutter er bedre end ingenting
• Fortæl at man bare skal sigte efter en halv time hver dag
• Det vil af og til være mindre, og nogle dage lykkes det ikke
• Men træningen og vanen bliver stabil, hvis det lykkes 3 ud af 4 dage
• Efter nogle måneder kan forældrene nøjes med at lytte til den 3. og flydende gennemlæsning
• Brug evt. en form for belønning af vanerne, fx klistermærker eller smiley’er. 
• Eller du kan nøjes med at belønne de elever der kæmper mest.

Læsekortet er lærerens mulighed for at følge med i om den enkelte elev har fået opbygget stabile vaner. Man kan både tale med eleven om hvordan det går ud fra læsekortet, og man kan tale med forældrene. Bliver vanerne ikke stabile efter 2 måneder, rækker man ud til hjemmet og taler med forældre og elev om problemet. Er læsetræningen stadig ikke stabil efter at man har rakt ud et par gange, må skolen i gang med at finde ressourcer til at en lærer, pædagog eller ældre elev læser med eleven så ofte det kan lade sig gøre. Det samme gælder de tilfælde hvor der opstår modvilje og dårlig stemning omkring læsetræningen. Her må man inddrage læsevejlederen, for det kan skyldes at eleven har særlige udfordringer. Når eleverne testes i ordlæsning, kan resultatet sammenholdes med læsekortene, og det kan afgøres om eleven blot mangler læsetræning, eller om der er andre forhold eller vanskeligheder på spil.

Hvordan kan man organisere læsning i skolen?
Hvad skal der så foregå af læsetræning i skolen? Vi kan skelne mellem læseaktiviteter for hele klassen, og støttende læsetræning for de elever hvor hjemmene ikke har kunnet løfte opgaven. 

Både læsetræning og læseaktiviteter for hele klassen bør indtil automatiseringen er overstået, foregå med stemmens hjælp. Der er derfor 3 muligheder:

• At læse på afstand af andre
• At læse med læserør
• At læse med mumlestemmer/små stemmer

Den første mulighed er den største udfordring, fordi man både skal have nogle læsekroge til rådighed, og samtidig skal man kunne stole på at eleven eller makkerparret arbejder seriøst, selvom der ikke er voksne til stede. På de fleste skoler har man kun en håndfuld læsekroge til rådighed, og man skal derfor lave en turnus, hvor eleverne skiftes til læsekrogene. Men læsning på afstand af andre, kræver som sagt noget oplæring.

Læsning i klassen må ikke betyde at man fratager eleverne muligheden for at bruge stemmen. Stemmen er en stor hjælp når man afkoder u-automatiseret. Eleverne skal bruge lydene til af finde ordene i deres ordforråd, og når de læser med stemme, opdager de lettere deres fejl. I klassen må man derfor lære eleverne at læse med ”små stemmer”, eller man må bruge de såkaldte ”læserør” – et lille plastrør formet som et gammeldags telefonrør, som gør det muligt at høre sin ”lille” stemme tydeligere. 

Når alle elever afkoder automatiseret, vil de af sig selv være stoppet med at bruge stemmen, og da er det muligt at lave læsebånd og læsestunder for hele klassen samtidig.

Læsning med makker i skolen
På mange skoler læses der med en makker på daglig basis. Det kan gøres på mange måder, men første overvejelse må være om makkerne nødvendigvis skal være på samme niveau? Makkerlæsning egner sig ikke så godt til gentaget læsning af ukendt tekst i perioden hvor eleverne ikke er automatiserede læsere, for så får makkeren en pædagogisk rolle som er svær at udfylde for jævnaldrende. Men hvis eleverne læser gentaget hjemme, behøver makkerne ikke være på samme niveau, for så læser de begge det stykke som læstes hjemme, flydende. Det tager cirka 5-7 minutter – ligesom det gjorde i tredje gennemlæsning hjemme – og makkeren behøver ikke læse med, men skal blot lytte til indholdet. For at gøre lytningen mere aktiv og meningsfuld, kan man bede eleverne om at stille et spørgsmål om det læste til den lyttende. Det kan forberedes hjemmefra sammen med hjemmet, og i løbet af året, kan det blive et skriftligt spørgsmål, for at få skriften i spil også. Når makkeren har lyttet og svaret, byttes der roller. Sådan en seance tager eleverne 20-25 minutter, og man kan sammensætte makkerparrene efter andre hensyn end læseniveau: for eksempel hvem der kan arbejde seriøst, eller hvem der trænger til at bygge en relation.

I Molevittens læsebøger er der mange genrer, og en af dem er rim og vrøvlevers. De egner sig til at eleverne arbejder med dem i makkerpar. Her kan de øve sig på en fælles og udtryksfuld oplæsning for resten af klassen. De kan fx skiftes til at læse, eller den ene kan læse mens den anden laver grimasser, fagter eller ”er” den læsendes arme. 

Makkerlæsning er en god supplerende aktivitet som alle uanset niveau kan deltage i, forudsat at læsebøgerne passer til den enkeltes niveau. Og hvis man kombinerer makkerlæsning med én eller to selvkørende aktiviteter i klassen, så kan man indrette en lektion sådan at man får tid til at snakke med nogle elever eller høre nogle udvalgte elever læse – og på den måde kan man løbende følge med i elevernes læseudvikling.

Andre selvkørende aktiviteter kan være at grupper spiller læsebogsspil (se eksemplerne i Frostboksen). Eller det kan være forskellige individuelle skriveaktiviteter, fx de udvidede gule sider til læsebøgerne (på Molevittens website) eller opgaver i Spurtebogen eller tilsvarende ekstraopgaver.

Understøttende læsetræning i skolen
For den gruppe af elever som ikke læsetræner hjemme under automatiseringen, skal der etableres et tilbud på skolen. Her må man skelne mellem elever som blot trænger til tid til at øve sig på at læse ukendt tekst gentaget og elever som er læseudfordrede og trænger til professionel støtte Det er nemlig to meget forskellige opgaver at løse. 

Hvis en elev er udfordret og udvikler sig særligt langsomt, er det en opgave for en specialist. Elever i vanskeligheder skal bruge tiden effektivt, og de skal have opgaver der er skåret præcist til – både i forhold til en målsætning, i forhold til deres udholdenhed og i forhold til at de oplever en umiddelbar succes med opgaven. Enten må det altså være skolens læsevejleder, eller det må være en lærer som er instrueret og superviseret af læsevejlederen. 

Hvis eleven blot trænger til at få lejlighed til at læsetræne på ukendt tekst, så kan eleverne – ligesom hjemme – læse med alle som er ældre end dem selv. På skolen kan det være alle lærere (også andre end dansklærere), pædagoger eller ældre elever. Den sidste mulighed er en stærkt overset ressource. Med lidt instruktion kan man etablere faste og gode relationer mellem elever i 1./2. klasse som trænger til at læsetræne og elever fra  mellemtrin/udskoling. Disse ”læseonkler” og ”læsetanter” kan læse med den yngre elev på de fleste skoledage i den skemalagte tid, eller efter skole i sfo’en. Det skal gøres som det ville have set ud hjemme: På ukendt tekst, 3 gennemlæsninger, udfyldelse af læsekort og forberedelse af et spørgsmål til det læste. Der skal derfor bruges cirka en halv time pr. gang.

Og endelig kan man selvfølgelig lave kombinationer af de forskellige muligheder, sådan at eleven som ikke læser hjemme og som trænger til at læsetræne på ukendt tekst får flest mulige tilbud: 

• makkerlæsning på kendt tekst med en klassemakker
• gentaget læsning af ukendt tekst med en ældre elev flere gange om ugen
• gentaget læsning af ukendt tekst for dansklæreren et par gange om ugen.