Læsestilladsering er et samlet begreb for lærerens mangesidige arbejde med at skabe rammerne for elevernes læseudvikling. Det gælder både de praktiske rammer, det faglige indhold, de pædagogiske greb, de individuelle relationer, den løbende evaluering og differentiering. I det følgende kan du læse mere om lærerens vigtige arbejde med at opstille det stillads som tillader alle elever at opbygge deres læsefærdigheder. Jo bedre stilladseringen lykkes, des mere samling kommer der på klassen, og behovet for differentiering bliver en mindre og meget mere overkommelig opgave. 

Læreren er coach
Læreren er coachen der kender vejen, og kan fortælle om målet og hvordan man kommer derhen. Læreren ved hvilke ”baner” og delmål man passerer, og hvordan man bærer sig ad med at træne. Læreren har overblikket over opgaven, men kender også detaljerne og kan modellere opgaverne for eleverne. Læreren ved også hvordan det føles at være i de forskellige faser og kan beskrive det i egnede metaforer.

Læreren ser alle elever så de kan føle sig trygge ved at læreren også har set hvor de befinder sig. Læreren kan finde på at sende nogen i forvejen og træne på nye baner hvis de er klar, men efterlader ingen elever. 

Elevernes viden om læsning
De psykologiske rammer handler om at eleverne ved noget om deres situation, om deres udvikling og milepælene undervejs – altså om den lange bane og hvad de kan forvente. Her ligger fx samtaler om årets mål og delmålene på vej derhen. Der skal skabes relationer til alle elever, og alle skal vide hvilken vej de skal gå, at deres lærer har set dem og at de kan stole på at de er godt på vej når de – ovenpå et funktionelt bogstavkendskab – har fået gode læsevaner. Omvendt skal læreren kunne stole på at alle føler sig trygge og hverken udfordres for lidt eller for meget – at der først stilles nye krav når de gamle krav mestres godt.

Læreren kan med fordel præsentere eleverne for metaforer der kan give dem billeder som indfanger den situation de er i, fx om den gentagne læsning, eller hele fasen med den u-automatiserede afkodning.  I automatiserings-fasen tales der om, hvorvidt de oplever at der er ord de nu blot kan kikke på og læse umiddelbart. I 2. klasse er der fx fokus på at opdage nye ord i teksterne, og på hvordan man arbejder bevidst på at forstå. Omkring 2. klasse skal eleverne desuden klædes på til at vælge tekster på passende niveau når læsebøgerne forlades og de begynder at vælge i den alderssvarende litteratur.

Organisering
De praktiske rammer er den måde læsetræningen organiseres på, og de anledninger læreren skaber til at tale om og følge op på hvordan det går den enkelte elev.  De praktiske rammer er også den tid der er afsat til fælles arbejde i plenum om læsningen. Selve læsetræningen på ukendt tekst bør i videst muligt omfang gennemføres hjemme, men hvor det ikke kan lade sig gøre, må skolen kompensere. I skolen kan der også foregå andre læseaktiviteter, fx makkerlæsning af kendt tekst, udtryksfuld oplæsning, læsebogsspil, boganmeldelser mm. Læs mere om organisering i artiklen Læsetræning hjemme eller på skolen?

Incitamenter
I 1. klasse anbefales det at understøtte at eleverne udvikler gode læsevaner, fx med læsekort og opfølgning. Fra 2. klasse kan der tilsvarende bruges bogkort til at monitorere deres læsevaner. Det går lettere og det bliver lidt sjovere når læreren iscenesætter forskellige markeringer og belønninger af den fælles læsning. Det kan være en eller anden form for barometer, fx et læsetræ med blade for hver læst bog, eller bare en optælling af de læste bøger. Derefter markeres det så med en fest eller anden begivenhed når eleverne når et aftalt mål.

Dansklæreren skal være forberedt på at blive ved med at monitorere elevernes læsning under en eller anden form. Så snart man ikke interesserer sig for læsningen, eller ikke længere italesætter den i undervisningen, går elevernes læsevaner ned ad bakke. For hver aldersgruppe må man finde på nye incitamenter og måder at monitorere og støtte elevernes læsning på.

Det læsefaglige indhold
Endelig er der det faglige indhold der udvikles gennem årene, men som hele tiden har de svageste for øje.  Det handler om elevernes afkodnings- og forståelsesstrategier og deres viden om den. Eleverne skal vide at der findes drilleord og lytteord helt fra 0. klasse. De skal vide at drilleordene er svære, og at vi derfor først begynder på at læse og stave dem i 1. klasse. De skal forstå at de læser gentaget fordi det er svært at få forståelsen med når man skal ”smelte og genkende” alle ord. De bruger stemmen, fordi den hjælper med at smelte og huske det man har læst. Og de bruger fingeren for at øjnene bedre kan finde ordene. I første klasse skal de observere at flere og flere ord kan læses umiddelbart – bare ved at kikke på dem. I plenum arbejdes der også med at udnytte tegnsætning i det læste: Hvad betyder ”gåseøjne”, punktum, bindestreg osv.?  Arbejdet med tegnene kommer på et tidspunkt hvor de svageste møder disse i læsebøgerne, mens de stærkeste allerede har mødt dem, men nu får et mere bevidst forhold til tegnene – en forløber for at de selv kan tage tegnene i brug i deres skriftlige fremstilling.

I 2. klasse skal der læses nye ord og svære sætninger, og de skal have strategier og overskud til at arbejde aktivt for at forstå fx sammensatte ord, homonymer og ny syntaks. Der skal også arbejdes med nye lag i teksterne, fx hvilken viden der forudsættes (infereres), og hvad man kan læse mellem linjerne, fx ironi. Det foregår i plenum med eksempeltekster, og igen passer det med at de svageste netop er kommet til dette punkt, og at nogle af de hurtigste har mødt det på egen hånd, men nu får bevidstheden om det med.

Løbende evaluering og differentiering
Monitoreringen af elevernes læsevaner sammenholdes med en løbende evaluering af om eleverne mestrer de nødvendige delmål før de arbejder mod nye mål: Funktionelt bogstavkendskab, sikkerhed i afkodning, hastighed i afkodning, sætningsforståelse, forståelsesstrategier over for ukendte ord, tekstforståelsesstrategier, stavestrategier og skrivestrategier. Og for hvert delmål sættes der ind med differentiering om nødvendigt, både i forhold til at komme i mål, og til at spurte foran.